Shops to visit – DANSK Made for Rooms

Forrige fredag var en rigtig forårsdag, helt blå himmel og høj solskin, i læ var varmen til at mærke, så jeg tog min cykel og kørte ind til Istedgade, ind for at besøge interiørbutikken DANSK Made for Rooms & Kitchen. På hjørnet af Istedgade og indgangen til den store legeplads på Skydebanegade ligger den lyse og minimalistiske butik, som med sine rene linjer og lyse lokaler indbyder til at blive inspireret af de mange fine ting til hjemmet. Fra de fine notesbøger, over skåle, krukker og accessories i marmor, til de rå lamper og fede håndlavede borde med laminatbordplader. De sælger også Kinfolk og andre hotte magasiner, som står fint i tråd med indretningen og til at skabe den rette stemning.

IMG_6887

IMG_6883

IMG_6881

Et par butikker længere henne ad gaden ligger DANSK Kitchen, som netop har fået en del unika keramik produceret, med eneret på salget, som står i fin kontrast til det øvrige udstyr. Jeg er ret vild med deres økologiske refill sæbe fra Common Good til både tøjvask, opvask og håndsæbe, som pt. føres i lavendel. Butikken her er absolut også et besøg værd.

IMG_6899 IMG_6895

Både DANSK Made for Rooms og DANSK Kitchen er gennemført indrettet og med et fint mix af brands og produkter, inden for den rene, nordiske stil. Selv er jeg helt vild med gulvene i de to butikker, som jeg, specielt for DANSK Kitchens vedkommende, synes er de elementer, som fuldender rammerne og skaber stilen, så smukt.

IMG_6880

IMG_6892

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *