Rå materialer med skønne teksturer

Farvekombinationer og kontraster

Jeg er i øjeblikket dybt betaget af de mange fine teksturer og farvekombinationer der opstår, når forskellige rå materialer kommer i forbindelse med så simple elementer som salt eller kaffe. Eller hvordan en oxidering kan forvandle et så ellers simpelt stykke metal til et smukt og kontrastfyldt stykke design, med en overflade der imponerer. Herunder er et par stykker af dem jeg er mest fascineret af lige nu.

AMMA Studio drums

New York baserede AMMA Studios Drums omfatter en grov og grafisk serie af taburetter og borde lavet af cement med pink krystalliseret Himalaya salt, beige sand, skinnende silica og mørk malet kaffe.
Kontraster i glatte betonoverflader med rå teksturer, som store mørke saltkrystaller, der er lagt i lag med blød pigmenteret og glat cement. Designerparret har skabt en eksperimentel og abstrakt samling af møbler, hvor streng geometri står imod det organiske. Samlingen omfatter bla. en overflade med teksturer lavet af varierende kornstørrelser rig, mørk kaffe, hvor selve bordpladen er lavet af finere korn for at opnå et mønster, der minder om den fine struktur af marmor.

True-Colours-Vase-by-Lex-Pott-and-tradition

True Colours fra &tradition er en smuk serie af 7 metalliske vaser designet af hollandske Lex Pott. Hver vase i serien er fremstillet af det enkle rå materiale metal og fremstår unik i farve og finish. True Colours er baseret på et meget enkelt princip, som sidestiller metallet i poleret og oxideret tilstand i ét og samme produkt. Processen er kompleksog resultatet viser den rigdom og uendelig variation hvert materiale besidder. Hver vase er unik i sig selv og sine kontraster, men sammen supplerer de syv vaser hinanden flot, med sine mættede naturlige farver.

Studio-Twocan-1-Design-Crush

Studio Twocan er et kreativt studie ejet af søstrene Maddie og Becc Sharrock og er placeret i Flemington i Australien. Hver produkt duoen skaber er individuelt udformet og viser deres engagement og passion for kvalitet af design og fremstilling. Cementen er farvet ved hjælp af pigment og er inspireret af australske landskaber, hvert stykke er derefter poleret med naturlige olier, som forsegler cementen med en satin finish. Denne proces hylder ufuldkommenheder og sikrer, at hvert stykke er unikt.

slideshow_3

Studio-Twocan_Junction_Moama_8

Bogmærker med print udviklet på baggrund af processen med cement, som Studio Twocan har udviklet for Junction Moama.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *