Ny kunst til væggen

Jeg leder efter det helt rigtige print, ny kunst til væggen, et portræt eller profilbillede, som er rent i sit udtryk, enkelt og nemt at afkode, men samtidig skal det også være specielt og give noget kant til det jeg ellers har hængende.

Jeg arbejdede for mange år tilbage sammen med Mette Handberg i modebranchen, og faldt forleden over hendes skønne kunstprint på nettet. Jeg er ret vild med dette One Line Female billede, som hun har malet med den samme streg i blæk, kontrasten mellem det enkle og den grove streg er bare skøn. Så enkelt og stadig super stærkt.

interiorlovin print og kunst

En anden meget kreativ person jeg følger er tekstilkunsteren Ditte Sørensen, som igennem sit firma Madstitch, formidler sin kunst igennem syede billeder, den fineste tråd tegner billedet og kunstværket kommer frem – og der er en masse fantastiske billeder at blive inspireret og draget af i hendes online galleri her. Jeg er personligt meget betaget af billederne i serien Disappear, som både handler om metoden billedet fremstilles på og om det faktum, at vi ikke lever evigt. Tråden er fanget imellem to transparante akrylplader og giver en fantastisk dynamik, en meget fin kontrast og dybde, som ikke ses særlig ofte.

Interiorlovin print og kunst

Den sidste kunster, som fangede min opmærksomhed på Northmodern messen i august i år, er Randi Vesterbæk Bro. Hun har lavet en serie på 4 tryk i samarbejde med Walnut Street, som alle reflekterer studier af eftertænksomme øjeblikke. Alle 4 posters er af limited edition, så det er ved at være tid, hvis man skal have en af de fine posters, som kan ses her.

Personligt er jeg meget draget af dette ene billede, By Yourself, der er så skøn en ro og stadig fin varme over billedet, og jeg vil nyde at have det hængende i mit hjem:)

Interiorlovin print og kunst

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *