Interiorlovin

Katrine Risbjerg VardrupJeg hedder Katrine og er 36 år, jeg bor på kanten af København sammen med min kæreste og vores 2 dejlige drenge, Gustav på 6 år og Wilfred på 2 år.

Jeg har en dyb passion for indretning og design, for interiør og styling, så æstetik og funktionalitet går op i en højere enhed. Jeg elsker at blive inspireret af farver, materialer og strukturer, af originalt design og møbler, og af de små ting til i hverdagen, som gør det hele lidt mere personligt.

Jeg er uddannet designteknolog og har arbejdet med mode, design, interiør og indretning i samlet over 10 år. For 2 år siden valgte jeg at følge min passion, at fokusere på indretning og interiør, og i en kombination af indretningsopgaver og stylistopgaver, produktudvikling og konceptudvikling har jeg skabt mit eget designstudie, og lever af at lave det jeg elsker.

Sideløbende med mit arbejde som indretningsarkitekt og stylist læser jeg på Arkitektskolen for indretningsdesign, for at få en bredere grundlæggende samt teknisk viden inden for indretning. En viden som jeg drager stor nytte af i mit arbejde med indretningopgaver og styling for både private og professionelle kunder. Og så er jeg designer for By Nord Copenhagen, som leverer de lækreste boligtekstiler i form af bla. puder og sengetøj i belgisk hør og den blødeste bomuld, samt smukke mundblæste glas og vaser.

Noget der har fulgt mig på min rejse, er nedenstående mantra print fra Therese Sennerholt, som jeg fik af en meget nær veninde nogle år tilbage. Jeg elsker letheden, den lidt naive og samtidig super primitive tilgang til livet, om at følge sin passion og gøre den til sin egen:)

DSC_0684